Min første udlandsrejse fra juni – oktober 1873.
 

28/5 1873, København.
Jeg antager jeg ikke kommer hjem i sommer, da jeg har besluttet at rejse til Dresden – Prag – Nürnberg – München og Venedig og ifald jeg får råd dertil endnu længere syd på. Jeg lover mig megen glæde af denne rejse og håber at lave noget nyttigt på den; Gud skal vide jeg trænger til at komme lidt udenfor Danmark og få lidt europæisk luft i lungerne. I tilfælde af at jeg, som jeg håber, kan stille så mange penge på benene, at jeg kan blive borte i 4 måneder bliver min rute formodentlig denne:

Berlin (3 dage) – Dresden (30 dage) – Prag (2) – Wien (8) – München (14) Salzburg og Berchtesgaten (6) Innsbruck og Tyrol (6) – Verona (3) – Venedig (14) – Bologna (4) - Ravenna (4) – Florenz (14) – Pisa – (6) – Livorno – (1) – Mailand - Como-Søen - Parma og Turin (14).

29/6 1873, Lübeck.  
I dag og i morgen i Lübeck. I overmorgen og 3 følgende dage Berlin. Næste dag måske i Leipzig eller i Dresden. Jeg har endnu ikke set noget af byen.

3/7 1873, Dresden.
Jeg kom hertil i går - ingen mennesker - så jeg gik i zoologisk have. Jeg bor foreløbig i hotel ”Deutsches Haus” i Scheffel Strasse. Gaden går fra Altmarkt til Postplatz. Her er en syndflod af Leipziger handelsrejsende, men maden er upåklagelig.

5/7 1873, Dresden.
Jeg har allerede været et par dage her i Dresden og har det godt. Det er frygteligt dyrt at rejse. Jeg kan allerede nu se at jeg næppe vil kunne blive mere end den halve tid af det jeg havde bestemt. Hvis I skulle høre noget om at der er kolera i Dresden så skal I ikke lade det bekymre Jer. For det første er det 7-8 mil fra byen og for det andet står hele byen i en tåge af Karbolsyre, for således desinficeres her. Det er aldeles utroligt hvor her lugter af det nævnte stof. I Berlin var lugten
af det nævnte stof også – jeg antog det for svineri eller utætte gasrør, nu ved jeg bedre at jeg skal være glad ved stanken.
Jeg står op kl. 7 og går i seng kl. 23-23.30, det er ikke med min gode vilje, men jeg er nødt til det, for kl. 22.30 er næsten alt lukket og slukket i Dresden.

21/7 1873, Prag.
Fra Lübeck tog jeg til Berlin og var der i tre dage. Jeg måtte køre til fire hoteller, inden jeg fandt et sted at bo, desuden syntes jeg alting så luvslidt ud i byen.
I Dresden var jeg fjorten dage eller mere. Er nu i Prag, en prægtig gammel by.
Jeg mærker jeg er kommen Syden nær, på alle gadehjørner står der frugtsælgere med modne æbler, ferskner og abrikoser. I kirkerne er der 8-9 altre og folk går ind fra gaden med deres torvekurve på armen eller deres værktøj i hånden. De tegner et kors for ansigtet, når de har dyppet deres fingre i vievandet, lægger sig på knæ foran et af altrene og går så ud igen. I et hjørne stod der en beskidt træstatue af Kristus og jeg så en tyk fedtet slagter gå hen til den og kysse den på læggen, gøre korsets tegn for sig og så gå roligt ud igen hen til kødbutikken. Fra Dresden har jeg gjort en fire-fem ture til det saksiske Svejts. I overmorgen tager jeg rimeligvis til Wien, hvor længe jeg bliver der kommer an på priserne.

           Her er mageløst dejligt i Prag. Rejse det er livet og lykken.

3/8 1873, Wien.
Jeg har nu været her en 8-10 dage i Wien og har fået set både Belvedere samlingen og den nye Tids Kunst på Verdensudstillingen. Udstillingen er frygtelig stor, der er hele Østergader af silketøjer, Gothersgader af stole og borde, Studiestræder af lædervarer, St. Anna-pladser af vogne og der er bogstavelig en hel Frederiksberg Alle af maskiner. I går så jeg Shahen af Persien og Kejser Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn derude, det lod til at more folk ret godt. Danmarks udstilling er yderst slet, det er en ren skandale for os, det bedste er at der aldrig kommer nogen ind i vor afdeling. Jeg er ved at pakke, da jeg i morgen tager til Salzburg.

17/8 1873, München.
Jeg har opholdt mig 8-10 dage i hovedstaden. Byen er lidt eller rettere meget død. Naturligvis er her mange dejlige ting, ellers var jeg nok ikke blevet her så længe. Malerisamlingen her er vidunderlig, navnlig har jeg her for første gang fået et godt kendskab til maleren Rubens[1] , uagtet at jeg i Wien, Dresden og Berlin har set herlige billeder af ham. Ligeledes er de gammel tyske rhinske og gammel flanderske malerskoler mageløst repræsenterede, men hvad man lærer af at se på de billeder det er nu ikke så let at forklare i et brev. Af Italiens kunst er her kun en god mundsmag, men af den antikke billedhuggerkunst findes her et af de første mesterværker: den verdensberømte ”barberiniske Faun[2]
,  det er en dejlighed man ikke aner og det er ikke noget man kan tænke sig til som fader sommetider siger.
I skulle til at begynde at høste rug. Jeg har set både hvede og havre bundet i neg. De har en morsom måde at sætte deres korn på her i Bayern; først stiller de en tre alens stok i jorden og så staber de kærverne[3] op om den. Når man ser det på afstand ser det ud som et regiment af kæmper. I overmorgen rejser jeg til Innsbruck, om jeg bliver der ret længe eller om jeg tager ud i Tyrol eller lige til Italien ved jeg ikke.

27/8 1873, Riva ved Gardasøen.
Fra München (jeg begynder straks på kagen) tog jeg til Innsbruck, hvor jeg var tre dage og kørte om fra det ene dejlige sted til det andet. Som I ved ligger det i Tyrol, men alligevel så jeg ikke noget til den berømte Trioler-Valts. Derimod så
jeg et af de verdensberømte passionsskuespil. Det var i Brixlegg, 300 skuespillere, alle bønder fra Tyrol opførte Kristi Lidelseshistorie, lige fra indtoget i Jerusalem til døden på korset og lidt til. Det varede fra kl. 9.30-12.30 formiddag og fra 13.30-17.00 eftermiddag, det var en lang tragedie. Alt var med, natten i Getsemane have, Pontius Pilatus, der vasker sine hænder, tornekroningen, hudfletningen, naglernes indslåen, ordene på korset, eddikesvampen osv, osv, - om det så var det med at stikke ham i siden var det med og der flød virkelig blod og vand ud.
Fra Innsbruck tog jeg til Trient (ikke Triest) der ligger i italiensk Tyrol, men hører til Østrig. I dag er jeg kørt fra Trient til Riva gennem en vidunderlig dejlig egn, jeg kørte i vogn ikke med jernbane. Jeg er nu i Riva, den sidste stump Østrig, lige oppe i nord spidsen af Lago di Garda.
Gardasøen ruller under mine vinduer, det er umuligt at sige hvad farve dens vand har, det ligner ligeså lidt Vesterhavet eller Limfjordens, som det vand man drikker, ligner det vand man blår tøj i – vidunderlig dejlig er den, nu ved jeg hvad den ligner, den er lige så vidunderlig blågrøn som himlen på maler Neves billeder. Vinrankerne hænger fulde af druer og de er ligeså almindelige her som kartofler er det i Thy. Laurbær, cypresser, abrikos- og oliventræer, imellem hinanden og figentræer langs med vejene, men de er ikke modne endnu. Nerierne vokser på friland og er 3 gange så høje som jeg og er ganske røde af blomster.
Jeg har stået et øjeblik ved mit vindue og set op ad bjergene og hen ad søen. Solen er taget af, klokken er fire, så det er atter muligt at vove sig ud.

16/9 1873, Venedig.
Fra Riva, det dejlige Riva, tog jeg med dampbåd over Gerdasøen til Pesciera og  videre til Brescia, det var den første egentlige italienske by jeg kom til.
I fem kirker og 1 malerisamling støvede jeg omkring for ret at lære maleren Morettos
[4] mesterværker at kende, allerede i Wien havde jeg set et vidunderlig dejligt billede af ham, men her fandtes der malerier i snesevis. I samme by var også en perle af en kirkefacade fra det 15. århundrede - så dejlig at det er utroligt.
Derfra tog jeg til Bergamo, de berømte bergamotters (en pæresort) hjemstavn, det var endnu ikke rigtig tiden men jeg fik dem dog til dessert et par gange.
Byens dejlige beliggenhed og et lille godt billedgalleri, rigt på malerier af
Moroni[5] - fik tiden til at gå hurtigt.
Derfra rejste jeg til Milano (Majland). Her var jeg i otte dage og studerede den store mester Leonardo da Vinci, den vidunderlige maler. De fleste af hans arbejder er enten gået tabt eller er helt eller halvt ødelagte eller er kun løse udkast og dog er han større end alt andet jeg har set – men det ville være lettere at skrive en bog end et brev om ham.
Majlands domkirke [6] har I (forældre) sikkert hørt omtale! En umådelig bygning af lutter hvidt marmor og det er ikke marmorflader men marmor trukket ud i de fineste spidser, buer, tinder og spir og marmorkniplinger. Der er ikke mindre end 4500 marmorstatuer uden på den og pillerne indeni kunne fem mænd ikke nå omkring. Oppe fra domkirkens tag, man spadserer nemlig oppe på taget, har man udsigt over hele byen og i det fjerne mod nord kan man se Alperne.
Fra Milano besøgte jeg Certosaen ved Pavia, det er kirken til et munkekloster 1 mil (8 km) nord for Pavia. Hele facaden er af marmor, men hver sten er prydet med billedhuggerarbejde. Gulvet i kirken er marmormosaik og de 14 sidealtre er af marmor helt igennem og indlagte på samme måde som de kostbare stenborde på Rosenborg. Til hvert af disse altre er der to metalkandelabre af min højde. I koret er de mangfoldige korstole alle sammen fint mosaikarbejde af forskellige farvede træsorter. Hovedalteret er af det fineste marmor indlagt med mægtige Agater, Lazursten og guldstribet Lazur. Når man så dertil føjer kostbare malerier, rig forgyldning, masser af bronzeprydelser så bliver det et temmelig pragtfuldt hele. Fra Milano rejste jeg til Verona over Cremona. Jeg gjorde en udflugt til Mantua
(it. Mantova) og er nu i Venedig hvor jeg i morgen har været omtrent en uges tid rettere 6 dage. Venedig overgår alt hvad jeg har set og jeg venter ikke at finde noget mere ejendommeligt. I morgen tager jeg foreløbig over Bologna, Ravenna, Modena, Parma til Florenz (it. Firenze), hvor jeg må være 14 dage, så måske hjemad lige til Thisted og være der i november og december for at fordøje mine indtryk og skrive nogle arbejder jeg har for.

24/9 1873, Florenz.
Her i Florenz boer jeg hos en dansker, der hedder Rudolfo[7]. Her er lutter danske og svenske. Kongens Nytorv og Amalienborg hænger på væggen og "Dagbladet" ligger på bordet, det er næsten hjemligt. Jeg er nu på fjerde dag i det rige Florenz. Ja her er rigtignok rigt, jeg forstår ikke hvordan jeg skal blive færdig med alle de samlinger og kunstskatte, der i løbet af en 7-800 år er blevet samlet i denne by. Men når jeg er færdig med den vil jeg hjem til Thy. Om en uges tid tager jeg herfra. Jeg tror jeg rejser over Bologna, Padova, Verona, Kufstein, München, Leipzig, Cassel, Hamborg, Flensborg og Skive til Thisted. Det vil sagtens tage mig
en 4-5 dage.
Men nu må jeg hen i kirken ”San Lorenzo” og se på Michel Angelo.

2/10 1873, Florenz.
Sagen er nu den at jeg ikke vil rejse mere. Tre måneder dag ud og dag ind på museer og samlinger, på udflugter, med jernbane og i kirker er alt hvad jeg kan tåle på en gang. I går da jeg var oppe på San Miniato tog jeg Marie og Andersen8]
ud af min tegnebog og viste dem Florenz og Appeninerne og Michel Angelos ”David”.
Hvor jeg længes efter stegte rødspætter og en dansk snaps. Hvis I anede hvor dårligt man egentlig lever her i Italien, bare fordi folk her slet ikke kan lave mad. 

Hjerteligste hilsener til eder alle fra eders
                                                               florentinske
                                                               J. P. Jacobsen
 


[1]  Peter Paul Rubens (1577-1640), maler.  
[2]  Gian Lorenzo Bernini, kunstner (1598–1680).
[3]  Korn- og halm neg opstillet i mindre bundter på marken.
[4]  Moretto da Brescias, italiensk maler (o. 1498-1554).
[5]  Giovanni Battista Moroni, italiensk maler (1525-1578).
[6]  Kirken er 158 m l, 70 m b, 48 m h og kirkens højeste punkt er 108,5 m.
      Kirken er udsmykket med over 3200 marmorstatuer, heraf
      2.245 statuer på kirkens ydermure. Inde i kirken er der 52 søjler.
      Kirken har i alt 135 spir. Der er elevator til kirkens tag, og herfra kan
      man på klare dage se alperne og Europas andet højeste bjerg - Monte
      Rosa - der er 4.633 meter højt.
[7]  M. Rodolpho, Via della Scala nr. 2, Firenze.
[8]  J. P. Jacobsens søster og svoger.