J. P. Jacobsen gengiver indtrykkene fra de tre udlandsrejser meget forskelligt i brevene til først og fremmest forældrene.
 

Rejsebeskrivelserne er udarbejdet på grundlag af J. P. Jacobsen,
Samlede Værker, bind 5 og 6, breve, af Rosenkilde og Bagger 1973-74.


Den første udlandsrejse strækker sig fra juni til oktober 1873.

Den går fra København via Lübeck, Berlin og Dresden til Prag. Videre til Wien, Salzburg, Berchtesgaten, München, Innsbruck, Trient, fra Riva over Gardasøen
via Pesciera til Brescia, til
Bergamo, videre til Milano, Verona over Cremona, udflugt til Mantua (it."Mantova"). Rejser til Venedig, over Bologna, Ravenna, Modena, Parma til Firenze (”Florentz”). Hjemturen finder sted via Kufstein, München, Nürnberg, Cassel (”Kassel”), Hamburg, Flensborg, og den slutter over Kolding og Fredericia i Thisted.

Den anden udlandsrejse strækker sig fra september 1877 til maj 1878.

Midt i september afrejse fra Thisted og med ophold på vejen i Hamburg, Kassel, Marburg, Heidelberg og Basel. Herfra til den lille by Chernex uden for Montreux i Frankrig, hvor Jacobsen indlogerer sig på Pension Bellevue (Villa Bella). Han bliver på dette sted indtil begyndelsen af maj måned 1878.
Herfra skriver han til vennerne og forældrene om naturen, vejret, biblioteket
og gæsterne.

Den tredje udlandsrejse strækker sig fra september 1878 til juni 1879.

Rejsen går fra Thisted over Genova (”Genua”) til Rom. I Genova stopper
Jacobsen op og skriver fra sit hotel til forældrene om et besøg på en
kirkegård og varsler dermed, at denne rejse bliver mindre lykkelig end de foregående udlandsrejser.
Fra Rom, hvor Jacobsen skriver flere breve til forældrene og vennerne, fortæller han om at være for uoplagt til at begive sig ud i byen. Vejret er så elendigt, at han fortsætter til Capri. Men heller ikke her falder han til ro.                   

 

 

Siden sidst opdateret den 21. maj 2010 af F. Fritze.
Siden oprettet den 10. maj 2010 af F. Fritze.